Fjærtomanen. Hans liv og værk. Dansk udgave af Le Pétomane.
Kirkegaards Antikvariat
kir58583
Lindhardt & Ringhof 1974. 62 pp. Heftet. Omslag med skygge efter pris (se foto) ellers ren og pæn.
1. oplag. Fjært, en. [fjæ?rd; fj??r'd; fj??r?d] flt. -e(r). (ænyd. glda. f(j)ært, sv. fjärt, no. dial. fjart, jf. oldn. fretr, ty. furz, nt. fort, furt (jf. jy. fort), gr. pord?; vulg. ell. dial. (Feilb.I.305. IV.145. Kværnd.)) egl. handlingen at fjærte; ogs. om den udgaaende luft; hørlig “vind”. At lade en Fiert gaae. VSO. Jeg (dvs.: vorherre) har selv skabt ham (dvs.: en abe) – af en forvildet Fjært i min Bukselomme. AndNx.TPP.164. (spøg.:) Vi har vel nok hørt (kanonerne) knalde, hva' Kámmerat? sikken en Fjært de ku' præstere! RobLHans.EP.139. især i forb. slaa en fjært, slippe en vind; fjærte. *Han intet giøre kand, tør neppe slaa en . . . | Før han maa spørge først om det er hende kiært. Holb.Paars.205. VSO. Saa haler han op i Bukserne og slaar en stor Fjært. And Nx.PE.I.194. som (spøg.) betegnelse for noget meget ringe ell. slet intet. *Hand det skatter | For 1000 Ducater, | Som ey er værdt | Een fiert. Cit. beg. af 18. aarh. (NkS4° 821. 103). *Ja tit mand strider for det, som ey meer er værdt, | Ey meere vigtigt er, end denne Ruuses . . . Holb.Paars.155. alle render som Narre efter hverandre, og faar ingenting, og den, der bliver sidst i Rækken, faar en Fjært. AndNx.M.69. ordspr.: † der er ingen frue sa bært (se u. bjært), hun vil jo have sin pisse fiært. Moth.F203. (efter PLaale.nr.241. jf. Mau.2440). + (jf. Hel-, Nonne-, Vigtigfjært ). i talem. (jf. ordspr. sp.1111,22) der var dem, for hvem det var en smal Sag at “gøre en Fjært til en (sic) Tordenskrald”, som det hed. Bregend.FT.32. efter ærter kommer fjærter, se Ært 3. (ODS).
1. oplag. Fjært, en. [fjæ?rd; fj??r'd; fj??r?d] flt. -e(r). (ænyd. glda. f(j)ært, sv. fjärt, no. dial. fjart, jf. oldn. fretr, ty. furz, nt. fort, furt (jf. jy. fort), gr. pord?; vulg. ell. dial. (Feilb.I.305. IV.145. Kværnd.)) egl. handlingen at fjærte; ogs. om den udgaaende luft; hørlig “vind”. At lade en Fiert gaae. VSO. Jeg (dvs.: vorherre) har selv skabt ham (dvs.: en abe) – af en forvildet Fjært i min Bukselomme. AndNx.TPP.164. (spøg.:) Vi har vel nok hørt (kanonerne) knalde, hva' Kámmerat? sikken en Fjært de ku' præstere! RobLHans.EP.139. især i forb. slaa en fjært, slippe en vind; fjærte. *Han intet giøre kand, tør neppe slaa en . . . | Før han maa spørge først om det er hende kiært. Holb.Paars.205. VSO. Saa haler han op i Bukserne og slaar en stor Fjært. And Nx.PE.I.194. som (spøg.) betegnelse for noget meget ringe ell. slet intet. *Hand det skatter | For 1000 Ducater, | Som ey er værdt | Een fiert. Cit. beg. af 18. aarh. (NkS4° 821. 103). *Ja tit mand strider for det, som ey meer er værdt, | Ey meere vigtigt er, end denne Ruuses . . . Holb.Paars.155. alle render som Narre efter hverandre, og faar ingenting, og den, der bliver sidst i Rækken, faar en Fjært. AndNx.M.69. ordspr.: † der er ingen frue sa bært (se u. bjært), hun vil jo have sin pisse fiært. Moth.F203. (efter PLaale.nr.241. jf. Mau.2440). + (jf. Hel-, Nonne-, Vigtigfjært ). i talem. (jf. ordspr. sp.1111,22) der var dem, for hvem det var en smal Sag at “gøre en Fjært til en (sic) Tordenskrald”, som det hed. Bregend.FT.32. efter ærter kommer fjærter, se Ært 3. (ODS).
Adress:
Islands Brygge 25
2300 Copenhagen Denmark
Telefon:
CVR/VAT:
DK 28 01 76 34
E-post:
