Otto Lorentzen Strandigers, vormahligen Predigers, Bekänntüs von den kirchlichen, so genannten Gottesdienst im Luthertum... + Die Heilsame Wahrheit, Oder (..) Zwyfacher Bericht nach der Wahrheit gethan, Als: I. Von seiner Austreibung ins Exilium. II: Von Hmn. Profess. Joh. Trellunds (so genant.) Schrifftmässiger Wiederlegung...
Vangsgaards Antikvariat
vga701559
2 bind i 1. Uden sted og trykker (sandsynligvis Flensborg) 1708 & 1717. 8vo. (22)+216+512 sider. Smukt samtidigt brunt hellæderbind med rig rygforgyldning. Navn på bagsiden af forsatsbladet. Tilskrift (1807) på fribladet. Exlibris (Bjørn Kornerup).
* Bibl. Dan. I,249. Otto Lorentzen Strandiger fra Flensborg (1650-1724) blev fradømt kjole og krave for separatisme. Han studerede i Konigsberg og var fra 1677 til 1698 præst i Odenbøl på Nordstrand og blev efter forskellige kontroverser om sin udlægning af kristelige idealer og stram kirketugt forflyttet til Mariekirken i Flensborg. Her kom han i konflikt med biskoppen i Slesvig om Kristi mystiske nærværelse i de troende og gode gerninger som vej til retfærdiggørelsen, altså tidlig pietisme. I 1703 fik han kongeligt forbud mod at prædike og talte forgæves sin sag i København. Her inspirerede han til gengæld borgere til at holde gudelige møder - en torn i øjet på myndighederne. I Bekänntnis fra 1708 tog han yderligere afstand fra den officielle gudstjeneste og sluttede sig derpå til den baptistiske mennonistmenighed i Ejdersted. Reaktionen udeblev ikke: I 1716 udstødtes han ved kongelig anordning af den evangelisk-lutherske kirke og blev forvist fra kongens riger og lande. Den senere Viborgbisp Johannes Trellund fik til opgave at gendrive påstandene i Bekänntnisse, og skriftet fra 1717 er Strandigers modsvar. Dansk teologisk debat fra dengang, det kostede noget.
* Bibl. Dan. I,249. Otto Lorentzen Strandiger fra Flensborg (1650-1724) blev fradømt kjole og krave for separatisme. Han studerede i Konigsberg og var fra 1677 til 1698 præst i Odenbøl på Nordstrand og blev efter forskellige kontroverser om sin udlægning af kristelige idealer og stram kirketugt forflyttet til Mariekirken i Flensborg. Her kom han i konflikt med biskoppen i Slesvig om Kristi mystiske nærværelse i de troende og gode gerninger som vej til retfærdiggørelsen, altså tidlig pietisme. I 1703 fik han kongeligt forbud mod at prædike og talte forgæves sin sag i København. Her inspirerede han til gengæld borgere til at holde gudelige møder - en torn i øjet på myndighederne. I Bekänntnis fra 1708 tog han yderligere afstand fra den officielle gudstjeneste og sluttede sig derpå til den baptistiske mennonistmenighed i Ejdersted. Reaktionen udeblev ikke: I 1716 udstødtes han ved kongelig anordning af den evangelisk-lutherske kirke og blev forvist fra kongens riger og lande. Den senere Viborgbisp Johannes Trellund fik til opgave at gendrive påstandene i Bekänntnisse, og skriftet fra 1717 er Strandigers modsvar. Dansk teologisk debat fra dengang, det kostede noget.
Adress:
Fiolstræde 34-36
1171 København K Denmark
Telefon:
CVR/VAT:
DK 37 32 94 60
E-post:
Webb:
